- en guide til ånden i parken


plan G_SLUTPRODUKT

plan G_SLUTPRODUKT










fredag den 28. september 2007

DAG 15 - 28. september 2007

Min dag startede allerede med et besøg inden jeg næsten havde fået åbnet og sat strøm til min campingvogn - herligt. To personer, der startede med at sige, de heller ikke er fra kommunen. De havde fundet ud af min tilstedeværelse via en beboer fra Gellerupparken. Et bevis på, at det er ved at rygtes at jeg sidder i min campingvogn, og gerne vil møde og snakke med mennesker. Jeg har nu afsluttet min tredie uge i parken. Flere er begyndt at sige "hej Trine", når de går forbi. Jeg er virkelig begyndt at holde rigtig meget af min arbejdsstation. Noradin, ejeren af grillbaren, passer godt på mig og holder et øje på min campingvogn, når jeg ikke er der. Jeg føler at jeg er begyndt at høre til og håber mange vil komme forbi i næste uge, der foreløbig bliver den sidste. Rigtig god weekend.

torsdag den 27. september 2007

DAG 14 - 27. september 2007

Det har været en forholdsvis stille dag i vognen. Jeg har haft ca 5 besøg, to drenge på 14, en studerende og nogle børn. Jeg har hængt flere plakater op og været en tur på skolen. Det har været en skøn, varm solskinsdag og perfekt vejr til fotografering. Efterårsfarverne, den blå septemberhimmel, mennesker på stierne og legende børn får det bedste frem i Gellerupparken.

onsdag den 26. september 2007

DAG 13 - 26. september 2007

I dag har jeg fået lavet nye plakater, hængt nogle flere fotos op på min væg, tegnet og lavet andre praktiske ting. Ind i mellem kom der besøgende mest børn og kvinder og et enkelt par, der troede jeg kunne give dem en vaccine mod influenza. Der er blandt andet blev talt om hvordan det er at være i området om aftenen. Om sommeren er det skønt med mange mennesker, der sidder på græsset; men i de perioder, hvor der er mørkt om aftenen føles det utrygt.

tirsdag den 25. september 2007

DAG 12 - 25. september 2007

I dag fik jeg strøm til min vogn, så nu kan jeg både holde varmen og lave en kop kaffe. Jeg er blevet spurgt om jeg på noget tidspunkt har været bange for at sidde i campingvognen, og til det kan jeg kun svare NEJ.

mandag den 24. september 2007

DAG 11 - 24.september 2007

Så begyndte min tredje uge i Gellerupparken. Campingvognen var såret. Desværre har nogen brækket døren op og taget en kurv med slik. Min lampe er blevet ødelagt og der er rodet lidt rundt i skabene. Der er blevet røget en smøg; men tilgengæld skådet pænt i det udbrændte fyrfadslys. Jeg er selvfølgelig træt af det; men når det så er sagt, er jeg glad for, den trods alt er der endnu, og jeg fortsat kan bruge den.
Jeg har næsten ikke haft tid til at arbejde på min computer i dag, da jeg har haft rigtig mange besøg og nogle gode snakke. På et tidspunkt var der 8 personer i min vogn og der blev bla. snakket om, at der er få aktiviteter til unge ml. 12 og 16 år. Der mangler rum til at være....

fredag den 21. september 2007

DAG 10 - 21. september 2007

En super fed dag i Gellerup. Den har været lidt anderledes, da jeg ikke har opholdt mig i campinvognen. Nej, jeg har været hjemme hos en tyrkisk familie. Det var virkelig virkelig hyggeligt. Jeg blev varmt modtaget i døren. Fik en rundvisning i hele lejligheden og budt på hjemmebagte kager og carpuccino. Snakken gik om, hvordan det er at bo i Gellerup, have børn i Gellerup, være kvinde i Gellerup og pludselig var der gået næsten to timer. Jeg gik derfra med en hel særlig og glad følelse i kroppen.
Og skyndte mig op på legepladsen, hvor jeg havde aftalt med Mansur at skulle være resten af dagen. Et fantastisk område for børn. Alle var utrolig søde mod mig. Jeg følte ikke jeg var et fremmed element -tværtimod. Jeg hjalp en pige med at lave et særligt sted til hende og hendes venner. Jeg håber de bliver glade for det.

torsdag den 20. september 2007

DAG 9 - 20. september 2007

I morges da jeg stod på bussen regnede det; men jeg trodsede det og ville ud og se noget mere af parken. Jeg stod af bus nr 16 ved Netto, talte lidt med en dame, der sad på en bænk og ventede. Hun var meget sød. Vi havde lidt svært ved at forstå hinanden; men smilede meget begge to. Jeg gik hen mod Gellerupbadet, forbi Klubberne og ned til Kaninlegepladsen. Jeg mødte kun nogle få mennesker på vejen. Det var heller ikke værd at være ude i. På legepladsen kiggede jeg lidt på dyrene og da regnen blev for voldsom, søgte jeg læ i huset. Havde læst et opslag på muren, at der var personale knyttet stedet. Jeg blev hurtigt opdaget og venligt modtaget at Mansur. Han viste mig klubberne og præsenterede mig for Mohamed. Jeg fik en rigtig god snak med Mohamed om projektet og i morgen fredag skal jeg følges med Mansur på hans arbejde.
Ved middagstid gik jeg tilbage til campingvognen. Her mødte jeg Bardegül. En meget rar kvinde, som jeg skal hjem og besøge. Jeg er taknemmelig overfor hendes gæstfrihed og glæder mig til at se et hjem i Gellerupparken for første gang.

DAG 8 - 19. september 2007

I dag har jeg slået fast, at i min campingvogn opfører man sig ordentlig og kan man ikke finde ud af det, må man gå ud!

tirsdag den 18. september 2007

DAG 7 - 18. september 2007

15 mennesker har været på besøg i dag og jeg fandt ud af at bibliotekets trådløse netværk rækkede helt over til min campingvogn. Så det har været en god dag med masser af snak og lidt arbejde på computeren. Jeg er bla. blevet stillet spørgsmålet : "Hvorfor bliver danske drenge høje, når de er tretten år?".

mandag den 17. september 2007

DAG 6 - 17. september 2007

Campingvognen stod på sin plads og var klar til at slå døren op til en ny uge i Gellerup. Og det startede godt med solskin og mennesker, der havde lyst til at tale med mig. Samt nogen der ikke lige havde tid i dag; men vil komme igen i morgen. Det håber jeg på de gør.

fredag den 14. september 2007

DAG 5 - 14. september 2007

I dag tog jeg min to sønner med ud i campingvognen. Vi hyggede os og tog senere på dagen til åben hus arrangement i Globus 1. Det var alletiders. En masse børn, bolde, løb og hop på madrasserne. Vi nød det og var først tilbage i vognen adskillige timer senere. Der havde vi besøg af to piger og rummet blev hurtig forvandlet til tegnestue. En skøn dag og starten på en dejlig weekend.

torsdag den 13. september 2007

DAG 4 - 13. september 2007

Jeg kom til Gellerup i dag med høj solskin. Campingvognen stod på sin plads dog med en smadret baglygte. Mit første besøg var aftalt på forhånd, da jeg blev interviewet til det kommende Vestbyportalen. Ellers har jeg været ude i parken. Jeg har taget billeder og snakket med kvinder og unge. I campingvognen har jeg også haft nogle gode snakke omkring fordele og ulemper ved at bo i Gellerupparken.

onsdag den 12. september 2007

DAG 3 - 12. september 2007

Heldigvis stod min kære campingvogn på sin plads da jeg kom i dag, dog var der skubbet og rykket lidt med den; men den stod der. Det er jeg rigtig glad for. Vognen er mit rum og en del af kontakten til Gellerup foregår gennem den. Jeg har haft flere besøg i dag og mange rigtig gode snakke. Mit mål med at finde ånden i parken rykker langsomt tættere på.

tirsdag den 11. september 2007

DAG 2 - 11. september 2007

Nu har jeg været i Gellerup i 2 dage. Campingvognen står rigtig godt ved biblioteket og grillbaren. Jeg har fået nogle gode snakke med mennesker der har kigget forbi. Og så har jeg været rundt med en masse flyers.

mandag den 10. september 2007

DAG 1 - 10. september 2007

Det har været en god dag. Nu har jeg fået parkeret min gamle campingvogn på p - pladsen foran biblioteket. Jeg har hængt plakater op i området og småsnakket med en del mennesker.


UDSNIT_DOKUMENTARVÆG

DER LÆGGES ET GULV

BETONFLISER

UDSNIT_DAGBOG

84 PLADER >> 168 DAGE

FABRIKATION

FABRIKATION
MOCK UP_MIT VÆRKSTED

VÆRKTØJSKASSE

FIGHTER

OSB PLADE

VENTER PÅ AT BLIVE SAMLET

LYSSTOFRØR

HANADI TIL VENSTRE

FARVEN BLÅ

WORK WORK WORK


SIDER TIL DAGBOGEN

PICK UP PLANKER

UDSNIT AF DEN FYSISKE DAGBOG

OPSTILLINGSPLAN

DIAGRAM_RETNINGER

IDÉBUTIKKEN

IDÉBUTIKKEN
MIN FARS VÆRKSTED

LYSTÆPPE

TANKESTRØM RØMØ

CAMPINGVOGNEN

CAMPINGVOGNEN
MØDESTED_ARBEJDSSTATION

SKITSEBOGS SKITSE


























STEFAN_MIN KÆRESTE






















AFSLUTNING MED MAD I BAZAREN