HANADI

I fredags var jeg til julefrokost på skolen. Vi spiser og snakker lidt projekt, altså dem der har lyst. Så ringer min telefon: "Trine, jeg savner dig altså rigtig meget nu, hvornår kommer du herud igen". Jeg tænker straks det må være skæbnen. Og bliver rigtig glad. Denne gang lover jeg at besøge Hanadi og hendes familie mellem jul og nytår.
Jeg har haft kontakt til flere mennesker fra Gellerupparken, efter min tid i campingvognen. Forbindelsen til området er til stede hele tiden. Det giver projektet en ægthed, der betyder meget for mig.